Arkiv for december 2008

Mormor og morfar er på besøg!

søndag, 7. december 2008

I går kom mormor og morfar lige pludselig. Jeg har været lidt syg så jeg var lidt ked af det og ville kun sidde ved mor! Jeg hostede og min mave gjorde ondt og jeg græd og jeg græd. Jeg kom til at hoste så meget at der kom en hel masse mærkeligt ud af min mund – ud over alt mit og mors tøj. Bag efter gjorde det ikke så ondt.Mor puttede mig – og blev inde ved mig til jeg sov – det var dejligt.

I morges sov jeg rigtig længe og nåede kun lige at komme op inden far kom hjem fra arbejde. OG SÅ SKULLE DE TIL BRYLLUP. Far og mor klædte sig rigtig pæn på og så kørte de uden mig. Det gjorde ikke så meget for mormor og morfar var her jo. De legede med mig. vi legede rosin og figen leg – I ve’ godt den hvor jeg fodrer morfar med rosiner og figner. Somme tider var jeg nødt til at stoppe dem helt ind i munden på ham.

Og så skulle de til mer bryllup

søndag, 7. december 2008

Far og mor kom hjem lige efter jeg havde fået en lur sammen med mormor. Det var Emils mor og far der var blevet gift på Rådhuset. Mor sagde de var så fine!

Men jeg kan altså ikke forstå det.

Mor og Far havde klædt sig så fint på i kjole og far med slips. Efter at have prøvet mange forskellige fandt han det han ville have på.

Lige efter de var kommet hjem fandt mor den røde kjole hun har lånt af moster Marie frem og tog den på. Naaajjj hvor var hun flot!

Og far fandt sin sorte hat frem og lavede nye buler i den.

Hvorfor gør de det når de kommer hjem fra bryllup???

De skulle til mer’ bryllupsfest og jeg var simpelthen nødt til at græde lidt.

Heldigvis nåede jeg at holde op med at græde inden de gik for der kom julekalender og den ville jeg gerne se sammen med mormor og morfar.

De prøvede i lang tid at få mig til at spise noget mad selv om jeg ikke havde lyst. Hver gang mormor viste mig skeen sagde jeg bare aaaaaaiauuu og så ked ud af det. Så lagde hun den igen!

Efter julekalenderen var færdig og jeg havde fået en ren ble på lod jeg mormor gi mig en skefuldt yoghurt. 

Jeg opdagede at jeg var sulten så lige pludselig havde jeg spist en kæmpe skålfuld uuuhmmm!

Mormor har puttet mig og nu ligger jeg i fars og mors seng og snorksover.

Og ved I hvad jeg har opdaget!

Jeg kan fjernstyre mormor. 

Hver gang jeg siger en lille lyd så står hun ved siden af mig med det samme!

Jeg prøver lige igen aaaaiaaiaa 

go’nat